Historie:

SoundWood Systems er en afdeling af trægrossistfirmaet Wico Timber ApS, som primært fokuserer sit virke på bæredygtige værdiskabende niche-produkter indenfor specielt støjhegn og støjskærme.

Firmaets grundlægger Viggo Borgen-Schmidt har mere end 25 års erfaring i international handel med både hårdttræ og nåletræ. Herunder udstationering for både trækoncernen DLH og IKEA i Rusland fra 1997 til 2003. I 2008 stiftede han Wico Timber, som fortsat primært er leverandør til træindustrien i Skandinavien.

I 2018 var det nærliggende for virksomheden at iværksætte SoundWood Systems og starte med at udvikle og designe egne støjhegn i træ og kork, som er blandt de allermest bæredygtige CO2-neutrale materialer i verden. Udover at kork er helt CO2-neutralt og ikke suger vand, så er det også et suverænt materiale til støjhegn, da det både kan isolere lyden, transmittere lyden og absorbere lyden.

Læs mere om vores støjabsorberende hegn.

 

Mission

"Hegn i pagt med naturen"SoundWood Systems' målsætning er at skabe stor værdi for vores kunder ved at tilbyde dem de smarteste og mest miljørigtige produktdesigns på markedet indenfor støjhegn og anderledes designhegn.  Støjhegn, som ikke ligner ”berlin-muren” og i deres designs og materialevalg, falder naturligt og diskret ind i det omgivende miljø uden, at man bemærker de funktionelle egenskaber.

 

Værdier & Miljø:

Virksomheden er fokuseret på anvendelse af bæredygtige miljørigtige produkter samt aktivt engageret for en global nedbringelse af CO2 udslippet. Derfor er alle støjhegn behandlet med miljøvenlige bejdser frem for de mere miljøbelastende malinger.

Den valgte overfladebehandling tager hensyn til naturen og gør vedligeholdelsen af hegnene helt anderledes let og overkommelig end med de traditionelle alkyd- og akrylbaserede malinger. 

 

Følg os på de sociale medier: